Vil du overbevise nogen om noget, vil det være klogt at bruge argumenter, som de ikke udmærket kender på forhånd.

”Klart, nok. Selvfølgelig”, tænker du måske. Men holder du dig til det? Som tidligere ryger har jeg fx været udsat for mange velmenende ikke-rygere, som fuld af entusiasme har forsøgt at overbevise mig om at kvitte smøgerne med begrundelsen: ”Rygning er usundt”. ”Det siger du ikke?”, har jeg hver gang tænkt, mens jeg naturligvis har smilet høfligt.

Hvis vi analyserer vores argumentation, vil de færreste af os kunne sige os fri for en gang eller to at have tordnet af sted med gamle, slidte og trætte argumenter. Og det går ud over vores gennemslagskraft.

Vi finder de argumenter, der ligger lige foran næsen på os, uden at overveje, at hvis de ligger lige foran os – så ligger de nok også lige foran næsen på vores modtager.

Det første tip er derfor: Brug argumenter, der overrasker.

Det kan være alt lige fra at komme med overraskende facts til at søge at flytte en debat fra et felt til et andet, som Bjørn Lomborg i sin tid gjorde det, da han flyttede klimadebatten ind i en ’value for money’-kontekst.

Husk, hvem det er, du vil overbevise, og husk, at det ikke er dig selv.

Ud over at vi vælger argumenter, som vi alle sammen kender i forvejen, har vi også for vane at vælge argumenter, der ville overbevise os selv – eller andre med vores holdning. Men vi og de er jo allerede overbevist.

Frem for at skabe nye tilhængere ender vi med at prædike for de frelste. Hvis vi fx bliver ved rygerne, så ved rygere godt, at det er usundt at ryge; selvom helbredsargumenter synes umådelig overbevisende for en lang række ikke-rygere, er de det altså åbenbart ikke over for modtageren.

Hvis vi faktisk vil flytte stemmer, skal der mere til, end hvad der overbeviser os selv. Et godt sted at begynde er at spørge sig selv: Hvorfor er mine modtagere ikke allerede overbevist? Hvad er det, der gør, at de holder på deres? Og så vælge sine argumenter efter det.

Det andet princip er derfor: Brug argumenter rettet mod præcis din modtager.

Det kan handle om at argumentere mod de argumenter, som du ved, din modtager lige nu er overbevist af. Det kan handle om at finde argumenter, der ligger i forlængelse af din modtagers selvopfattelse. Eller det kan handle om at finde argumenter, der klart viser, hvad din modtager får ud af det.

God argumentation skal være afgrænset og ramme som en elefantbøsse – ikke som spredehagl. Det kommer jo nok næppe bag på dig, at du skal være kvalitetsbevidst, men i praksis lader vi os ofte styre af et kvantitetskriterium i stedet for et kvalitetskriterium.

Vi tænker: ”Det her argument siger også lidt, så det snupper jeg også lige… og det her siger det på en lidt anden måde, det kan jeg lige så godt også tage med… og det her… og det her… og det her”.

Ofte argumenterer vi ud fra principperne ’jo flere des bedre’ og ’jeg vil i hvert fald ikke gribes i at mangle noget’, og resultatet er, at vores modtager ender med ikke at kunne kende det ene argument fra det andet.

Og hvad der er endnu værre: For hvert mindre gode argument vi lader slippe igennem, dukker åbenlyse modargumenter op (ellers ville argumentet jo være godt).

Jo flere halvgode argumenter, vi har med, jo mindre lytter modtagerne til, hvad vi siger. De er nemlig i mellemtiden blevet optaget alt det, der taler imod vores sag, og sidder i stedet og forbereder deres sønderlemmende replik.

Det tredje princip er derfor: Brug kun de tre bedste argumenter, og lad resten ligge.

Så får du også tid til at folde de gode argumenter ud og bringe de undersøgelser, sammenligninger og røverhistorier i spil, som understøtter dem, og det gør det langt nemmere for din modtager at relatere til argumenterne – og at huske dem bagefter.

Der er ingen tvivl om, at vil man følge ovenstående tre tips, kræver det omhyggelighed og tid. Overraskende, modtagerrettede, fuldgode argumenter hænger ikke på træerne.

Heldigvis er det sådan, at der er meget andet end gode argumenter, der overbeviser – fx gode relationer. Hvis du synes, dyrkelse af den gode argumentation lyder som for hårdt arbejde, kan du altså også altid starte med at give en kop kaffe;-).

Men indtil videre har vi brug for dine erfaringer, så debatten er åben. Meld gerne ind i kommentarfeltet med snedige tricks og andre guldkorn til, hvordan man skaber en effektiv argumentation.