Jeg har opdaget en hidtil uudforsket naturlov, der siger, at netop den skriftlige beretning skal være knastør og bruges til at fore skraldespandene hos aktionærer og medlemmer. For ikke at glemme alle os andre, der i et momentant øjeblik af sindssyge kom til at bestille rapporten.

Kan det virkelig ikke gøres bedre?

Er det et bevidst trick, fordi I egentlig helst vil undgå, at vi skal læse, hvad I render rundt og foretager jer? En strategi a la ’lad os bruge en masse millioner på at skrive så gammeldaws, at støvet eksploderer ud af konvolutten, når man åbner den’? Vil I gerne praktisere dén metode, kunne jeg nemlig godt finde på både nemmere, billigere og mere allergivenlige metoder.

Hvis I derimod faktisk gerne vil have, at nogen skal læse den rapport, som har krævet et helt års blod, sved og tårer, er der heldigvis et væld af muligheder for at pimpe den årlige beretning. Og naturligvis samtidig overholde Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forholdsvis enkle krav til afrapportering.

Her er min top fem over fordomme/påstande om årsberetninger – og hvordan I gør op med dem.

1: Årsberetninger er endeløse rækker af tal og tabeller

Ja, regnskabet er et obligatorisk afsnit, men hvem siger, at finansielle data skal præsenteres i kedelige tabeller? Hvorfor ikke lade sig inspirere af børnenes malebøger som den irske energileverandør Airtricity eller lege med tallene som grafisk designer Nicholas Feltron.

2: Årsberetninger handler kun om ’året, der gak’

Måske, men der er ingen grund til at starte helt tilbage fra Noahs ark og bruge spaltepladsen på endeløse opremsninger af ting, I allerede har gjort. Bring konklusionerne, og brug især beretningen til at vise jeres visioner, hvad I står for, og hvor I vil hen (også i det nu obligatoriske afsnit om virksomhedens samfundsansvar). Så kan I nemlig slå to fluer med et smæk og resten af året genbruge beretningen som profilmateriale, der brander organisationen.

3: Årsberetninger er en portodyr papirbunke

Tjaaa, hvem siger, at rapporten absolut skal være en trykt mursten i A4-format? Print de lovpligtige dele for sig – og send resten som cd, byg et online univers, lav en pixibog. Eller gå linen ud som den kroatiske fødevarevirksomhed Podravka, hvis årsrapport skal bages for at kunne læses. Men pas på – som alt andet mad, bliver den branket, hvis du glemmer den i ovnen.

4: Årsberetninger er umulige at læse

Ja, desværre ofte. Men årsberetningen behøver ikke være en eksklusiv verden for de få. Drop kancellien, og fortæl i stedet historier, der kan inspirere læserne. Skriv rapporten som journalistiske nyhedsartikler eller cases. Vis, hvad tallene betyder for menneskene bag dem; og flet en rød tråd ind i beretningen – som fx årsberetningen fra Københavns Lufthavn, der er bygget op som en flyrejse – fra check-in til take-off.

5: Årsberetninger skal være kedelige

Nej! Lav tekster, design og layout, som I kan lide. Så bliver det færdige resultat også langt mere vedkommende for læseren, og der er en større chance for, at han eller hun fremover reserverer skraldespanden til – netop – skrald.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med jeres årsberetningerne her.