Så fik jeg et mere… et kædebrev i min indbakke. Oven i købet med påbuddet om, at jeg skal starte med at sende kædebrevet tilbage til den, jeg har fået det af. Og det skal ske inden for et minut for ikke at bringe ulykke over hende og mig. Hvad er det for noget ’noget for noget’? Hvornår er det blevet en acceptabel kommunikationsform at udnytte venskaber til snyd og humbug?

Katastrofalt eller genialt?

Manipulerende kommunikation er den mest effektive form for kommunikation, er der nogle, der mener. Kommunikationen i et kædebrev har altid bagtanker og et bestemt formål for øje og misbruger det velmenende i en almindelig mail fra en ven. Så ja, kædebreve er manipulerende, men er det effektiv kommunikation?

Svaret må være ja, hvis man tænker på, hvor lang tid kædebreve har eksisteret, og hvor mange der hopper på dem. Lige fra 80’ernes postomdelte kædebreve, hvor man blev lovet guld og grønne skove i form af madopskrifter, strikketøj eller pengepræmier og til mails og sms’er i dag, hvor strikketøjet og opskrifterne er afløst af aktieoptioner, andele af Bill Gates’ formue og den eneste ene. Men hvad er det så, kædebrevet kan, som en almindelig kampagne ikke kan? Og hvorfor bliver de ved med at dukke op?

Håbet om den store gevinst

Målet er jo at nå en eksplosiv effekt i udbredelsen; brevet skulle gerne nå ud til mange mennesker i løbet af kort tid – ofte er guleroden pengepræmier eller løfter om, at gode ting vil ske for en. Og det skader jo ikke lige at sende det videre, må ræsonnementet vel være, når så mange vælger at ride med på kædebrevs-bølgen.

I modsætning til viral markedsføring, som jo også bruger relationskommunikationen, spiller kædebreve på snyd og bedrag og udnytter vores gode vilje og håbet om en dag at vinde den store gevinst – enten følelsesmæssigt eller økonomisk.

Set i den optik er kædebreve ikke effektiv kommunikation, men uredelig kommunikation – et reklamestunt, der med folks personlige eller faglige netværk som budbringere udnytter folks drømme til at tjene penge. Og som falder negativt tilbage på afsenderen i netværket, når løfterne om guld og grønne skove ikke går i opfyldelse; altså en kommunikationssituation med både afsender og modtager som taber. Effektiv kommunikation eller ej.