Jeg synes effektmålinger af kommunikationsindsatser for sjældent bliver prioriteret – oftest med en undskyldning om økonomi. Og de statistikker, der er indbygget i intranet og andre digitale platforme, kan sjældent give svar på vores konkrete spørgsmål.

Men det gør ikke dokumentationen mindre vigtig. I hvert fald ikke, hvis der skal være penge til rådighed i næste års budget.

Jeg oplever, at der i samme øjeblik ’effektmåling’ bringes på banen, falder et slør ned for øjnene af kommunikationsfolk. Et sandt virvar af ord flimrer på nethinden - ’dyre softwareprogrammer’, ’kvantitative beregninger’ og ’benchmark’ – det ene tager det andet, og hvor skal man begynde? Det er tungt og kalder på en faglighed, der er langt fra det humanistiske felt.

Derfor vil jeg godt her – i mit første indlæg på bros blog – slå et slag for den kvalitative effektmåling. Den kræver hverken særlige programmer eller fuldstændig og minutiøs kortlægning af hele organisationens kommunikation.

Gør det selv-målingen

Den kræver blot, at man vælger et succeskriterium for sit intranet (eller hvilke løsninger, man nu vil have effektmålt) – og at man foretager et par før og efter-tests. Og det kan gøres uden at købe et dyrt program, opstille kameraer eller indrette særlige testlokaler: Det er fx blot et spørgsmål om at formulere et par opgaver, følge brugerens adfærd og tage tid på, hvor lang tid brugeren er om at løse opgaven.

Bagefter står man med en måling, der kan vise, om intranettet er blevet tidsbesparende = effektivt. Og det er et sprog, der også kan forstås i økonomiafdelingen.