Der er kort tid til folket­ingsval­get. Medierne bul­dr­er derudaf, men hvad bety­der avisover­skrifter og val­gplakater over­hovedet for den nye elev i væl­gerk­lassen? Hvor­dan rea­ger­er gen­er­a­tion z (født fra 1997 og frem) egentlig, når der bliv­er trykket på val­gk­nap­pen, og par­tiled­erde­bat­terne fylder sendefladen?

Det kiggede bro nærmere på i en under­søgelse om adfær­den hos unge i alderen 18 – 24 ved sid­ste kom­mu­nal­valg. Og selvom både adfærd og kom­mu­nika­tion omkring et kom­mu­nal­valg adskiller sig fra et folket­ingsvalg, så er der stadig nogle generelle kende­tegn for netop de unge væl­gere, der skal tage turen ned til val­g­st­ed­erne for første eller anden gang i år.

Når de unge væl­gere får infor­ma­tion­er, er det ikke fra lange avis­ar­tik­ler eller nyhed­sud­sendelser. De er vant til hur­tige infor­ma­tion­er på sociale medi­er og et feed, der er tilpas­set netop det, som de synes er spæn­dende. Det ændr­er sig ikke bare for­di, der er valg. De unge får deres infor­ma­tion­er, hvor de færdes. De er vant til, at infor­ma­tion­erne er lette og hur­tige bud­sk­aber, som skal slippe gen­nem deres nåleø­je af et opmærk­somhedsin­ter­val på ca. 8 sekun­der.

Det folket­ingsvalg, vi står midt i, er et godt eksem­pel på, at poli­tik­erne har taget de unges adfærd til sig. Val­get er blevet døbt det første Tik­Tok-valg. Det er blevet hverdagskost at se poli­tikere, der i meget bogstavelig for­stand hop­per og springer for de unge væl­gere i ver­tikale, korte video­er med mere eller min­dre vel­val­gt under­lægn­ingsmusik. Selvom poli­tik­ernes per­for­mance i mange til­fælde efter­lad­er plads til forbedring, har de forstået, at det er via Tik­Tok, de når de unge.

Det er en grund­sten inden for adfærd­sp­sykolo­gien, at men­nesker ube­v­idst føl­ger fler­tal­let. Inden for adfærd­sp­sykolo­gien kalder vi det for ​’social proof’. Adfærd­sprin­cip­pet gælder også for gen­er­a­tion Z, men de er selv af en anden over­be­vis­ning. Lige­som deres Tik­Tok-feed, er de unge nem­lig helt unikke – vil de i hvert fald gerne selv tro. De har en dominerende fortælling om, at de tager beslut­ninger uafhængigt af andre.

Vores under­søgelse ved kom­mu­nal­val­get vis­er et mere nuanceret billede. Dykker man lidt ned i resul­tater­ne, står det klart, at de unge ikke er helt upåvirke­lige over­for særligt deres ven­ners hold­ninger. Når de unge hold­er stædigt fast i deres over­be­vis­ning om, at deres beslut­ninger under val­get er helt deres egne, er det alt­så kun en halv sand­hed. Meget tyder nem­lig på, at det er i kom­men­tar­sporet på Insta­gram og gen­nem diskus­sion­er med ven­nerne, at de unge bliv­er klar over deres poli­tiske ståsted.

Da vi under­søgte de unges adfærd ved kom­mu­nal­val­get, var der en ten­dens, som kun er blevet end­nu stærkere siden. De unge vil have nærvær. Gerne i form af self­ies eller andet con­tent, der vis­er den per­son­lige side af kan­di­dater­ne. Det er et grundlæggende adfærd­sprin­cip, at per­son­lige hen­ven­delser virk­er bedst. Den nærværende og per­son­lige kom­mu­nika­tion fra poli­tik­erne får de unge til at føle, at der bliv­er talt direk­te til dem. ​’Dad­dy Vanop­slagh’ kan alt­så takke adfærd­sp­sykolo­gien for sin store suc­ces på TikTok.

Det er naturligvis nemt, måske især for ældre væl­gere, at se ned på hur­tige sound-bites og film på femten sekun­der. Men selvom Tik­Tok er en by i Rus­land for størst­ede­len af den ældre gen­er­a­tion, gælder prin­cip­pet også for dem. For det er jo banalt, selv om få vil indrømme det, men self­ies virk­er. Der­for nyt­ter det ikke, hvis man rys­ter på hov­edet over, at de unge ikke ser time­lange val­gde­bat­ter på tv. Det skal tæt­tere på. De unge vil gerne engagere sig, og idéen om ind­fly­delse tiltaler dem. De vil bare hellere vælge en per­son, som de føler, at de kender, frem for et par­ti eller en ide­olo­gi. Og hvis man også kan tale ind i et emne, der forekom­mer rel­e­vant, øger man sandsyn­lighe­den for at få et kryds.

Hos bro bedriv­er vi ikke poli­tik. Men her kom­mer nogle tips til, hvad der måske kan virke, hvis man fx har en første­gangsvæl­ger i hus­standen eller som side­makker på kontoret: 

• Tal om mulighe­den for indflydelse.

• Fokusér på emn­erne og rel­e­vansen for den unge.

• Tænk i kom­mu­nika­tion, der er meget per­son­lig og nærværende.

Måske kan det også være en idé at forsøge at spørge ind til, hvorvidt de andre unge i bek­endt­sk­ab­skred­sen har tænkt sig at stemme. For selv om der kan være en tilbø­je­lighed til at under­vur­dere, hvor mange der stem­mer, vis­er vores under­søgelse, at snakken om at stemme i sig selv øger sandsyn­lighe­den for at få sat kryds.

Vi ønsker alle – unge og ældre – et godt valg d. 1. november.