Det med, at vi alle sammen kan finde på at snyde, lyve og stjæle, kan vi begynde med at dokumentere gennem videnskabelige studier. Især har professor i psykologi og adfærdsøkonomi Dan Ariely bevist gennem eksperimenter med mere end 30.000 mennesker, at næsten alle snyder. Men: Vi snyder typisk kun en lille smule. For vi snyder, når vi kan – bare en lille smule:

Vi stjæler tager lige en kuglepen eller en pose kaffe med hjem fra jobbet. Pynter lidt på tallene på forsikringsskadeanmeldelsen. Angiver lidt ekstra i befordringsfradraget, tidsregistrerer lidt mere, end vi egentlig har arbejdet, svindler er lidt ’upræcise’ med kørselspengene, lyver giver CV’et lidt ekstra ’makeup’, nævner ikke, at kassedamen glemte at slå sodavanden ind. Og ifølge Rockwoolfonden benytter 40 % af danskerne sig af sort arbejde.

Et konservativt bud er, at i hvert fald 50+ procent af alle danskere er repræsenteret i disse eksempler. Og de er slet ikke udtømmende.

Hidtil har vi troet, at vi primært besluttede os for at snyde eller ej ud fra en cost/benefit-analyse af risikoen for at blive taget vs. gevinsten ved at slippe afsted med det. Den teori (som også er kendt som SMORC) er blevet eftertestet de senere par år, og det viser sig, at der er mange indicier, der tyder på, at den som minimum er upræcis, og at den højst sandsynligt er decideret mangelfuld. Og udfordringen af denne fundamentale model har fået kommerciel medvind efter Ariely har fået produceret en dokumentarfilm om det – som du måske iøvrigt faldt over blev, da den blev vist på DR2 for nylig?

Hvad Ariely og andre har fundet ud af, er nemlig, at vores adfærd i denne sammenhæng er drevet af to modsatrettede impulser:

• På den ene side kan vi godt lide fordelene ved at snyde og bedrage.
• På den anden side har vi brug for at kunne se os selv i spejlet og have det godt med os selv.

Balancen mellem de to impulser muliggør, at vi kan snyde op til et vist niveau, hvor vi stadig ser os selv som gode og ærlige mennesker.

Lad os tage et af Arielys eksempler:

En gruppe deltagere fik 20 matematikopgaver, som skulle løses på 5 minutter, og de fik betaling for hvert korrekt svar. I gennemsnit gav det 4 løste opgaver og dermed en belønning på 4 dollar.

En anden gruppe fik de samme opgaver og tidsgrænse, men blev fristet til at snyde, da de blev bedt om at makulere deres svarark og selv fortælle, hvor mange opgaver, de havde nået at løse. Denne gruppe kunne nu pludselig løse 7 i gennemsnit. Hvad de ikke vidste var, at makulatoren med vilje ikke fungerede ordentligt, så forskerne bagefter kunne se, at der havde været tale om snyd.

En interessant del af Arielys forskning er, at den viser, at vi mere eller mindre alle sammen snyder, når vi får en mulighed for det. Men vi snyder kun en lille smule, fordi vi som nævnt gerne vil have fordelene af at snyde, men samtidig skal kunne se os selv i spejlet.

Tendensen gør sig gældende på tværs af de 30.000 deltagere i eksperimentet, hvor der blot var et dusin rådne æbler, som stjal ’stort’, hvilket svarede til omkring 150 dollars. Til gengæld var der 18.000 ’små’ rådne æbler, der kun stjal et par dollars. Men disse få stod for den mest massive svindel, når man regnede tallene sammen.

Spørgsmålet er jo så: Hvad kan man gøre ved det? svaret er: Minimum tre ting.

Der er ingen tvivl om, at vores normale regulering med overvågning, bøder og trusler har en klar effekt. Men hvad så, når det ikke er nok? Her får du tre bud fra adfærdsvidenskaben, der kan hjælpe dig godt på vej, hvis du har dette problem i din organisation, uanset om det er snyd med indberetninger, svind på lageret, tyveri eller noget helt fjerde.

Det første, du kan gøre, er at minde folk om, at de er gode, ordentlige mennesker, der hverken lyver eller stjæler. Det er en variation af det begreb, man kender som priming.

I ét eksperiment blev deltagerne bedt om at nedskrive de 10 bud, inden de skulle løse matematikopgaverne. De færreste kunne huske dem alle, men resultatet var forbløffende: Ingen snød. Hverken de troende eller ateisterne.

I et andet lignende eksperiment skulle deltagerne skrive under på, at de ville følge universitetets moralkodeks, inden de skulle løse opgaverne. Igen eliminerede det al efterfølgende snyd.

Du skal altså minde folk om deres moralske standarder på de rigtige tidspunkter – nemlig inden de bliver fristet til at snyde. Fx øjeblikket inden kunderne downloader forsikringsskadeanmeldelsen. Eller sekundet før dine medarbejdere udfylder blanketten til kørselsgodtgørelse. Tænk over, hvilke budskaber der er i det nærmiljø, hvor dine kollegaer, kunder eller borgere bliver fristet af at snyde. De er ofte mere afgørende end den mentale udregning af risiko for at blive taget.

Adfærdsøkonomer har fundet ud af, at mennesker er mere tilbøjelige til at snyde, hvis de kan undlade at gøre noget aktivt. Fx ved ikke at udfylde informationer om øgede indtægter på selvangivelsen. Det skyldes, at det er vanskeligere at bevare sit moralske selvbillede, når man aktivt skal give falske oplysninger.

Derfor kan du hjælpe den dovne snyder ved at pre-udfylde formularer, baseret på informationer, du i forvejen besidder. Her gør SKAT faktisk et forbilledligt stykke arbejde, som det engelske skattevæsen skeler til.

Det tredje princip er efterhånden kendt i flere kredse. Det handler om at få folk til at forpligte sig – lidt ligesom de deltagere, der skulle skrive under på Universitetets moralkodeks.

I et succesfuldt eksperiment med at mindske forsikringssvindel gjorde et hold amerikanske forskere med blandt andet Max Bazerman og Francesca Gino noget så banalt som at flytte det sted, hvor du skal skrive under. Ved at flytte underskriften fra bunden til toppen ændrede de den psykologiske ramme markant.

Dermed fik de nemlig folk til at forpligte sig til, at de villefortælle sandheden, snarere end at de harfortalt sandheden. Samme opskrift er også brugt i et lignende forsøg med at mindske den milliardstore skattesvindel i USA.

Jeg vil med det samme sige, at vi er fagligt forelskede i dette felt, fordi det udfordrer de intuitioner, vi har om os selv. Vi har fået lov til at rådgive flere forsikringsselskaber om feltet, men vi er slet ikke mætte og vil rigtig gerne høre fra jeres organisation, hvis I har problemer med snyd, svindel eller noget, der ligner. Hiv fat i mig, hvis det lyder spændende.

Og hav en så ellers en dejlig dag.