Vi danskere laver de samme sprogfejl igen og igen. Og der er en stor risiko for, at du laver en af nedenstående sproglige fejl, for vi har ringet til Dansk Sprognævn og spurgt dem om de hyppigste sprogfejl, vi danskere begår. Det er de samme igen og igen, og de har stort set ikke ændret sig de seneste 30 år.

Men når det nu er de samme spørgsmål, der stilles igen og igen, så kan vi jo lige så godt lette Sprognævnets arbejde lidt og her én gang for alle forklare, hvilke det drejer sig om – og hvordan du undgår dem.

1. At skrive sammensatte navneord i to ord

Rigtig mange har svært ved at finde ud af, hvornår noget skal skrives i ét eller i flere ord. Hedder det fx ’fair trade’ eller ’fairtrade’, ’thaimenu’ eller ’thai menu’, ’web cam’ eller ’webcam’?

Det er faktisk meget enkelt: På dansk skal sammensatte navneord stort set altid skrives i ét ord: ’fairtrade’, ’thaimenu’ og ’webcam’.

En huskeregel er, at de sammensatte navneord kun har ét hovedtryk (som regel på første stavelse):

• ’En ældre bolig’ (= en bolig, der ikke er af nyere dato).
• ’En ældrebolig’ (= en særlig boligform til ældre mennesker).

Bonus: Hvis du ofte er i tvivl om, om der skal stå ’inden for’ eller ’indenfor’ eller ’oven på’ eller ’ovenpå’, så fortvivl ikke. Når den nye retskrivningsordbog rammer gaden til november, er det et af de områder, der bliver valgfri.

2. At glemme nutids -r

’Hun referere ofte fra tv-avisen’ eller ’han lære ikke noget’ er eksempler på en meget hyppig fejltype. Vi glemmer at sætte nutids-r på udsagnsord. Problemet er, at det er så forbasket svært at høre, om der skal ’r’ på eller ej, men heldigvis er der en række regler, du kan bruge, hvis du er i tvivl.

Hvis du kan sætte ’jeg’ foran udsagnsordet, skal du huske det lille ’r’. Kan du derimod sætte ’at’ foran, skal du ikke bruge ’r’:

• ’Jeg kører en tur’ vs. ’At køre en tur’.

Den anden klassiske huskeregel er at udskifte udsagnsordet med fx ’spise’. Her er det ofte meget nemmere at høre, om der skal ’r’ på.

I sætningen ’han lærer ikke noget’, kan det være svært at høre, om der er et ’r’. Men udskift udsagnsordet med ’spise’, og det bliver langt mere tydeligt:

• ’Han spiser ikke noget’.

3. At sætte kommaet forkert

Det kommaspørgsmål, Sprognævnet oftest får, handler om, præcist hvor kommaet skal stå foran ledsætninger. Hvor ville du fx sætte kommaet i følgende sætning?

• ’Du skal returnere ansøgningen senest 30 dage efter at du har modtaget materialet.’

Det er forvirrende, når flere ord, der kan få komma foran, står ved siden af hinanden. Men hvis du er i tvivl, så prøv at bytte om på rækkefølgen af sætningerne. Tag eksemplet ovenfor: Her skal kommaet stå foran 'senest'. Bytter man om på rækkefølgen, lyder sætningen nemlig:

• ’Senest 30 dage efter at du har modtaget materialet, skal du returnere ansøgningen.’

På den måde kan man se, at 'senest' hører med til ledsætningen, og at kommaet derfor skal stå foran ordet.

4. At bruge hans i stedet for sin

’Han tog hans hat og gik hans vej’ er en meget brugt frase til at lege med forskellen på ’hans’ og ’sin’.

Den korte regel lyder: Brug ’sin’/’sit’, hvis det henviser til sætningens grundled.

Brug ’hans’/’hendes’/’dens’/’dets’ i alle andre tilfælde.

Hvis du er i tvivl, så prøv at sætte ordet ’egen’ ind. Hvis du kan det, skal du bruge formen ’sin’:

• ’Han kyssede sin (egen) kone’.
• ’Han kyssede hans (en andens) kone’.

5. At bruge forkerte staveformer

Spørgsmålet er dog, om ikke den hyppigste sprogfejl er stavefejl. Dansk skriftsprog og dansk talesprog er to meget forskellige størrelser, og det gør det ret svært for os at lære at stave korrekt.

Løsningen på denne problemstilling har tre trin:

1. Vær paranoid.
2. Køb Retskrivningsordbogen.
3. Hent vores gratis e-bog om de 114 klassiske stavefejl.

Vi håber, at du også vil hjælpe Sprognævnet ved at dele indlægget, og så vil jeg i øvrigt meget gerne høre, hvilke fejl du ofte ser derude?