Brug din krop, og bliv bedre til dit arbejde
Stolen er en af de flittigste drabsmænd i den vestlige verden. Det stillesiddende kontorarbejde, som vi passer til daglig, er nemlig hårdere ved vores kroppe, end de fleste af os går rundt og tror. For ikke nok med, at vi langsomt sidder i vores stole og falder sammen – de inaktive muskler trækker vores hjerne med i faldet. Og det gør os dårligere til vores arbejde.
Så læs videre, hvis du vil vide, hvordan du kan accelerere din personlige udvikling og få det meste ud af dit talent og dine kompetencer, samtidig med, at du bliver sundere.
Hvis det ikke lyder interessant, så bliv endelig siddende og slå dybere rødder i kontorstolen.
Om to linjer forklarer jeg kort en af sammenhængene mellem fysisk aktivitet og din hjernes præstation, og bagefter fletter jeg en skelsættende personlig oplevelse ind til at illustrere pointerne.
Sammenhængen mellem fysik og mentalitet
Hvis du ikke er fysisk aktiv, går du i stå mentalt. Så enkel lyder den grundlæggende præmis i dette indlæg.
En vandretur lyder måske ikke som den mest oplagte ingrediens at tilsætte retten ’personlig udvikling på arbejdspladsen’. Det er oftere noget med KPI’er og en formiddags dialogtræning med teamet.
Vandring er derimod tidskrævende og umiddelbart svært forenelig med at løse komplekse og konkrete arbejdsopgaver i en presset hverdag. Ikke desto mindre er det lige præcis en af de ingredienser, bro tilsætter, når menuen står på udvikling af medarbejdere, teams og ledere.
Læs mere om, hvordan bro udvikler teams og ledere ved at trække dem gennem bakket terræn rundt om i Europa.
Mindre kan dog også gøre det: At lette måsen fra sædet, snøre skoene og gå en tur kan gøre underværker. Pointen er nemlig, at den ene type bevægelse understøtter den anden. Det overser de fleste af os bare, og derfor forulemper vi vores kroppe og hjerner med et arbejdsliv, der består af lige dele pendlen og tastaturkæleri.
Forklaringen er ganske korthåret: Når vi vandrer eller går en lang tur for os selv i rolige (og gerne ukendte) omgivelser, tvinges vi til at tage en mental pause og til at være til stede og opmærksom, så vi ikke farer vild eller snubler. Tager du din telefon ud af ligningen, bliver effekten endnu større.
Nu virker som et godt tidspunkt at hive et eksempel ind fra højre: Mig selv
Sådan flyttede jeg mig mentalt med vandring
Jeg er relativt nyansat juniorkonsulent i bro. Har du selv engang været ny i job? Så kan du sikkert genkende følelsen af at ville indhente et tog, der kører hurtigere, end du kan løbe. Dagligdagen her i huset buldrer i hvert fald derud af på en cocktail af kompetente kollegaer med årelange erfaringer og stærk kaffe.
Når den høje hastighed bliver kombineret med nye indtryk, projekter og opgaver, stiller det krav til ens fokus. Og det er netop pointen om fokus, der er nøglen til at forstå, hvorfor vandring er et oplagt element i medarbejderudvikling. Det sætter os for en stund fri af umiddelbare ydre krav og pludselige to dos, der kræver hurtig handling.
Som en del af bros interne kompetence- og medarbejderudvikling blev jeg og to andre juniorkonsulenter derfor trukket ud af den regnfulde, danske oktober og placeret i en solrig, sydspansk bjergby. For at vandre langs landeveje og op og ned ad små bjerge med bro-direktør Helle som guide.
Og det var ikke småting, der kom ud af det.
’At være’ versus ’at handle’
Undervejs på turen faldt og snublede vi alle tre – påfaldende meget på dag 1. Ikke fordi underlaget var specielt udfordrende, men fordi hjernen og tankerne var tusind andre steder, så vi glemte at rette fokus mod fødderne.
Helle forklarede os, hvad der foregik: Mentalt var vi i gang med at handle på flere forskellige ting i stedet for blot at være til stede, kigge på vores fødder, dufte til makibuskene og lytte til nye lyde.
Vi havde svært ved at give slip på vores normale arbejdsrytme, hvor vi hele tiden skal handle, tænke og rykke videre til næste opgave og næste beslutning. Vi sad fast i en handle-tilstand.
Min bedste illustration af oplevelsen er den frustration, vi oplevede ved at vandre tilsyneladende planløst rundt i landskabet. Så var det straks mere tilfredsstillende, da vi skulle op ad et bjerg for at nå toppen. Vi havde et mål, vi kunne handle efter.
Tre dage (og en del vabler) senere var der sket noget. Vi oplevede effekten af vandringen. Trods trætte fødder var vores energi fornyet og fokus skærpet. Der var noget, vi havde givet slip på. Vi havde umærkbart forladt handle-tilstanden og var nu ovre i være-tilstanden. Her er vi til stedet i nuet og opmærksomme på de mest umiddelbare ting omkring os.
Tilbage fra turen stillede vi nu skarpt på den kommende tids opgaver, forventninger og muligheder i jobbet – og vi kunne tydeligt mærke, at vi gik til overvejelserne på andre måder. For besøget i vores være-tilstand havde flyttet os mentalt. Og det er netop pointen: Når vi skal fokusere og træffe vigtige beslutninger, er det afgørende, at vi formår at gå i være-tilstand.
Din arbejdsdag er et halvmaraton
I en være-tilstand skaber vi plads til de tre r’er: ro, refleksion og restitution. Vi får ro til at reflektere over vores hverdag, vores prioriteter og den retning, vi bevæger os i. Hvordan vi i det hele taget har det. Og det gør det muligt at restituere, som vi kender det fra sportens verden.
Vores arbejdsdag er et halvmaraton, der hver dag vrider hjernen for information og tømmer den for energi. Derfor har den brug for restitution og hvile for at udvikle sig, øge sin kapacitet og blive ved med at fokusere i hverdagen. Præcis som dine muskler efter en løbetur.
Det var en øjenåbner af dimensioner for os at se, hvor hurtigt og effektivt vi nåede hen til roen og refleksionen ved hjælp af vandreturen over til være-tilstanden.
Og Helle smilede. Med tilfredshed havde hun set os nå de samme erkendelser, som nogle af de teams og ledere fra store danske virksomheder, hun har haft med på lignende ture.
Mindre kan sagtens gøre det
Tre dages vandring i Spanien er en luksus og en bonus snarere end en nødvendighed. Vi kan selvfølgelig ikke få arbejdsdagen til at hænge sammen, hvis vi hele tiden skal træde ud af handle-tilstanden og ind i være-tilstanden et par dage ad gangen.
Men som nævnt tidligere i indlægget: Mindre kan også gøre det. Vi kan stadig fokusere på at bevæge os og give luft til hjernen. En gåtur rundt i kvarteret via en ny rute eller i skoven søndag formiddag er fine steder at starte.
Og der er også andre måder at sætte bevægelse på arbejdspladsens agenda. Her er 4 måder, vi forsøger at holde hovederne friske i bro:
1) Skiftende arbejdsstillinger
Skifter du tit mellem forskellige arbejdsstillinger? Sikkert ikke tit nok, selvom du svarer ja. For mange hæve-sænke-borde bliver brugt for lidt. Vi forsøger at hjælpe hinanden.
2) Mobile møder
Udover vores pladser ved skrivebordene har vi en del småmøblerede hjørner, højborde og mødelokaler. Dem fortrækker vi til, når vi skal vende noget fagligt med en kollega. Så får vi både bevæget os og skiftet arbejdsstilling, mens vi undgår at forstyrre naboen (alt for meget).
3) Walk and talk
”Er der nogen, der lige vil med rundt om blokken?” Vi går også ture ind i mellem. Nogle gange for at ryge eller få andre former for frisk luft. Andre gange for at diskutere opgaver og beslutninger, og der kommer som regel noget godt ud af det.
4) Løbeklubben
Hver onsdag eftermiddag skifter en lille skare i bro til løbetøj og suser ud i Mindelunden til 5 raske kilometer. Det lufter hjernen ud og giver et andet fællesskab end det faglige.
Mulighederne er mange. Så længe du holder øje med dine fødder, lytter til fuglene og forsøger at zoome ind på dig selv og de omgivelser, du befinder dig i. Og kan du sætte telefonen på flight mode, så gør det.
Har du ideer, du vil føje til listen, eller eksempler du vil dele ud af, har vi et kommentarfelt til netop det formål her forneden :)
