Alle medier har en målgruppe. Dit valg af medie skal hænge sammen med, hvem din historie henvender sig til. Det er fx en slet skjult hemmelighed, at journalisterne hos DR’s tv-avisen bruger ”Birthe og René” som målgruppe. 18.30-nyhedsudsendelsen er for Birthe, der er glad for nære nyheder og helst ikke skal lægge øjne og øre til det internationale perspektiv. René derimod vil have nyheder med større linjer. Og det får han så i 21.00-udsendelsen.

Det er derfor en god idé at sætte dig ind i, hvilken type historier de bringer, inden du kontakter dem. Og husk, at der findes mange typer af medier ud over de traditionelle dagblade, fx tabloid, lokalaviser, regionalaviser, radio, tv, magasiner og netmedier. Tag for eksempel et kig i databasen på Danske Specialmedier, der rummer mange nichemedier, som kan være oplagte til at bringe netop din historie.

Husk: Overvej målgruppen, inden du kontakter mediet. Måske der findes et fagblad eller et magasin, der skriver inden for området, som lige præcis din historie handler om.

Ude på landets redaktioner arbejder journalisterne med nyhedskriterier, der er med til at kategorisere ”den gode historie” og historiens nyhedsværdi. En historie skal helst leve op til så mange af nyhedskriterierne som muligt, men en tommelfingerregel siger, at ’identifikation’ er det vigtigste af dem.

Lever din historie op til de seks nyhedskriterier?

1. Aktualitet: begivenheder, der er nærtstående eller lige er sket.
2. Væsentlighed: temaer, der har samfundsbetydning og er af mere generel karakter.
3. Identifikation: historier, der appellerer til følelser.
4. Sensation: historier, hvor uventede og usædvanlige begivenheder er i fokus.
5. Konflikt: historier, hvor der optræder en strid mellem personer og interesser.
6. Personificering: historier, hvor personsager er omdrejningspunktet.

Typisk arbejder nyhedsmedierne med begrebet ”nyhedskrog”. Det betyder, at historien skal kunne hænges op på en aktuel begivenhed, så tænk over, hvordan du kan koble lige netop din historie på den verserende dagsorden i medierne.

Dog skal du ikke holde dig tilbage, hvis din historie er af typen ”skuffehistorie”. Det er sådan nogle historier, som journalisterne gemmer i skuffen til de dage, hvor der ikke sker det store i nyhedsbilledet.

Husk: Vurder historien i forhold til nyhedskriterierne. Mange medier vil gerne have en case til historien, der giver historien identifikation, som er det vigtigste nyhedskriterium.

Hovedreglen er denne: Jo lettere du gør det for journalisten at bringe din historie og jo mere appellerende, du kan gøre den, jo større chance har den for at blive bragt. Derfor handler det om at proppe den med guf.

Har du overvejet at sende statistik og tal med, der underbygger din historie? Eller hvad med en case? Der er mange tricks, hvis du ønsker at få din pressemeddelelse og historie pillet ud af bunken. Her er nogle idéer:

• Giv gode billedmuligheder.
• Giv mulighed for interview – angiv kontaktinformationer.
• Bring citater fra centrale kilder i pressemeddelelsen.
• Find en case, der kan fortælle en personlig oplevelse om historien.

Nøgleordet her er versionering, som grundlæggende betyder, at du skal skære pressemeddelelsen til, når du skal kontakte de udvalgte medier med din historie. Fyld derfor den type guf på, som virker for det enkelte medie.

Og husk tydelige kontaktinformationer på interviewpersonen, casen og på dig som afsender, så journalisten kan ringe til dig og få flere informationer.

Husk: Giv journalisten flere muligheder for nemt at kunne skrive historien. Angiv mulighederne for interview med kontaktinformationer, find en case, statistik eller udfør din egen undersøgelse, der underbygger historien.

Nu er tiden kommet til at sende pressemeddelelsen. Her er det i langt de fleste tilfælde ikke nok kun at trykke ”send”, for hvis din pressemeddelelse skal skille sig ud, så må du hjælpe journalisten med at pille den ud af bunken af pressemeddelelser.

Find derfor den journalist, som sidder med det stofområde, som emnet handler om og måske endda den journalist, der har skrevet om den aktuelle begivenhed, som du bruger som nyhedskrog. Jo mere specifik du er, desto større er chancen for succes.

Ring den relevante journalist op og fortæl, hvorfor netop din historie passer ind i mediets målgruppe. Send derefter pressemeddelelsen og husk at bruge emnefeltet. Skriv fx ”I morgen er det Kollegaens Dag” og ikke bare ”Pressemeddelelse”. Journalister skimmer tit mails, og derfor skal du også lave et aktivt emnefelt, der ”sælger” historien.

Husk: At ringe journalisten op og fortæl om historien. På den måde er det også nemmere at finde frem til, hvad journalisten skal bruge af informationer til at skrive historien. Send derefter pressemeddelelsen

Pressearbejdet stopper ikke efter, historien er bragt i medierne. I markedsføringen af din virksomhed kan positiv omtale i medierne bruges internt til at sætte yderligere fokus på din historie.

Læg derfor artiklen eller linket på intranettet, så dine kollegaer er informeret om omtalen. Det kan være med til at gøre medarbejderne stolte, at de arbejder i en omtalt virksomhed. Læg artikel-linket på hjemmesiden. Lav statistik på omtalen ved at se på, om flere har været inde og klikke på virksomhedens hjemmeside og søg på, om andre medier har omtalt historien.

Husk: Brug presseomtalen, og få fuldt udbytte af omtalen. Læg den på hjemmeside eller intranet. Lav statistik på hjemmesiden inden og efter omtalen.

Held og lykke.