Det gælder for portrætter, som det gør for ethvert andet håndværk: Gode produkter kræver god forberedelse. For at tage et godt portrætbillede er det vigtigt at sætte sig ind i den stemning, der omgiver personens arbejde, for at kunne videreformidle den igennem billedet. Når Søren skal portrættere kunstnere, lytter han til deres musik, ser deres film og læser deres bøger. Det ender ud i en lap papir med de 10 vigtigste kendetegn, som han kan lade sig inspirere af undervejs i arbejdet. En grundig forberedelse er derfor afgørende for, at arbejdet kan glide uden problemer og udvikle sig undervejs.

Der er det kommercielle fotografi, og der er det personlige fotografi. Oversat til kommunikationsverdenen: Der er det, kunden vil have, og der er det fingeraftryk, du vil sætte på slutproduktet.

Når Søren laver de kommercielle fotografier, er der som regel en kunde, der har en vision for, hvordan slutproduktet skal se ud. Når Søren arbejder med det personlige fotografi har han helt frie hænder. Her udtænker han selv en vision for billedet. Eller: sådan var det i højere grad tidligere i Sørens karriere. Nu efterspørger kunderne i højere grad de billeder, hvor Sørens personlighed skinner igennem. Der hvor der er plads til at lege, eksperimentere og sætte sit kunstneriske fingeraftryk. Og netop det fingeraftryk – den særlige genkendelige Søren Solkær-stil – har været altafgørende for, at han er nået til tops inden for portrætverdenen.

Portrætfotoets modsætning er pasfotoet, der blot gengiver fakta, mens portrættet med Sørens egne ord taler direkte til følelserne.

Når vi ser et ansigt, bliver vi automatisk fanget af det, fordi vi kan genkende os selv i det. Det er ren registrering. Og den genkendelighed skal vi som kommunikatører også forsøge at ramme, når vi taler og skriver til vores modtagere, læsere, kunder, patienter og borgere.

Du skal turde tage chancer, vælge en abstrakt eller kreativ tilgang og ikke altid træffe de lette valg. Og i den visuelle kommunikation skal vi altid huske den menneskelige vinkel. Pointen er, at vi enten skal få en æstetisk nydelse eller et chok ud af billedet. Modsat de intetsigende, dødsyge reklamer af fx en kaffemaskine på Instagram. De er misforståede og taler ikke til følelserne eller til det sofistikerede øje.

”Jeg har aldrig set en eneste reklame på Instagram, som passer ind i mit feed, hvor jeg tænkte: fedt, den trykker jeg på.” - Søren Solkær i bro fm.

… Hvilket leder os helt naturligt over til den fjerde og sidste pointe.

Billeder kan noget mere og andet end tekst. Men en illustration kan være nok så flot og veludført, men ramme helt forbi skiven, hvis den er en 1-til-1-gengivelse af teksten. Lad os tage et eksempel: Illustrationer til en artikel eller et blogindlæg skal ligesom et portræt også tale til følelserne, og det udnytter du bedst ved at lade billedet være mere end bare en direkte afspejling af teksten. Brug derfor billedet ved siden af teksten til at formidle noget ekstra.