En langhåret strategikommunikation gør så fåret ikke kan se frem ad

Sådan undgår du en langhåret strategikommunikation

Du kender den sikkert. Den der langhårede virk­somhedsstrate­gi, der er spun­det ind i så meget bull­shit-lin­go, at du har svært ved at se menin­gen for bare uld. Floromvundne fras­er og fraværet af en fast form gør det næsten umuligt at lure, hvad der er hov­ed og hale i strate­gien – og i hvilken ret­ning, den løber.

Hvor efter­lad­er det dig? Sandsyn­ligvis med en vis berøringsangst og en følelse af, at strate­gien er et fremmed dyr i skoven, du hverken har lyst til at nærme dig eller tage ejer­skab på. Og det er ærg­erligt, for hele pointen med strate­gia­r­be­jdet har unægteligt været at få gode inten­tion­er, ambi­tion­er og vision­er ud at leve i virk­somhe­den. Med øns­ket om at vise kurs, skabe mening og danne fun­da­ment for reel forandring.

Følelsen er du ikke alene med, kan vi hur­tigt berolige dig med. I vores arbe­jde med strate­gikom­mu­nika­tion møder vi nem­lig meget ofte denne prob­lem­still­ing hos vores kun­der; at for­men og formidlin­gen spæn­der ben for, at strate­gien kan få det liv, den fortjener. 

Men fat mod. Der er gode råd at hente i dagens blogindlæg – uanset om du selv udvikler en strate­gi, har ans­var for at imple­mentere den eller blot skal forholde dig til den som medar­be­jder. Vi starter dog lige med at se på årsagen til sagens kompleksitet.

Hvorfor er strategier ofte langhårede?

Der er mange gode grunde til, at en strate­gi hur­tigt udvikler sig til en langhåret stør­relse. Og hvor­for nu det? Jo, hvis vi lige for et moment dvæler ved hele præmis­sen for at udvikle en strate­gi, så er der mildest talt flere for­mål i fold­en. En strate­gi er et ambitiøst tilt­ag, der skal tjekke mange bokse af. I den ideelle ver­den skal den:

  • udstikke virk­somhe­dens retning
  • iden­ti­fi­cere udfor­dringer og løsninger
  • definere mulighed­er og udviklingspotentiale
  • fork­lare virk­somhe­dens vision
  • give mening nu og her – og på den lange bane
  • tale til alle medar­be­jdere i en virk­somhed – på tværs af kom­pe­tencer og fagligheder.

Phew! Den tjek­liste kan give selv det mest kølige overb­lik sved­per­ler på frontal­lap­pen. Og den fork­lar­er ret præ­cist, hvor­for strate­gi­er er kom­plekse både at forme, formi­dle og forstå. 

Som den langt fra udtøm­mende liste ridser op, skal en strate­gi alt­så van­dre på tværs af en hulens masse hen­sigter. Det bety­der, at slutre­sul­tatet ofte bliv­er et pløre af det hele, hvor vi ikke har tur­det blive tilpas konkrete eller han­dlingsan­visende. I skræk for ikke at komme tilpas rundt i alle hjørn­er af ind­sat­som­råderne – eller for at komme til at give nogle fokus­punk­ter mere taletid end andre. Kon­sekvens? Et gener­isk, ukonkret og ustruk­tur­eret slut­pro­dukt, ingen helt forstår. 

Hvad er hoved, og hvad er hale?

Men nok om prob­lemet. Det er løs­nin­gen, vi skal have snor i. Lad os starte med at se på selve for­men af en strate­gi. Det kan måske lyde banalt, men der er fak­tisk meget mening at hente, hvis vi får skabt de rette ram­mer for indholdet.

Flere virk­somhed­er er tilbø­jelige til at arbe­jde med strate­gi­er ud fra den klas­siske trekantsmod­el med strate­gi i top­pen, tak­tik i midten og oper­a­tion i bun­den. På øver­ste niveau befind­er den overordnede ambi­tion sig. På det mellem­ste de pejlemærk­er, der skal hjælpe på vej mod ambi­tio­nen. På det tred­je de ind­sat­som­råder, der skal under­støtte det mellem­ste, tak­tiske niveau. 

Det lyder jo alt sam­men for­nuftigt nok. Men vores erfar­ing fortæller os, at grænserne mellem de tre niveauer bliv­er mudrede og træder hinan­den over tæerne med det ind­hold, vi fylder i for­men. Fx er der hårfine skil­lelin­jer mellem, hvad der er tak­tik og operation. 

Men hvad sker der, hvis vi går et spades­tik dybere og definer­er den præ­cise hverdagsad­færd, der skal ligge under de tre niveauer? Og dermed intro­duc­er­er et fjerde niveau? 

Kast et blik på dette eksem­pel, og se, hvad der sker.

Pyramide figur over niveauer. Strategisk, taktisk, operationelt niveau og til sidst ender man med adfærd

Plud­selig kom­mer der en bedre bal­ance mellem niveauerne, for­di adfærdsvin­klen i bun­den skaber den mod­vægt til de strate­gisk høje luft­lag, vi man­glede – og hvert niveau får en mere tydelig løbe­bane. Så … vov at give en struk­tur, hvor du bry­der de strate­giske ambi­tion­er ned til helt konkret adfærd. Det vil hjælpe alle til bedre at kunne finde hov­ed og hale i strategien.

Væk med ulden og helt ind til benet

Én ting er for­men. Noget andet er ordene. Og lad os sige det, som det er. De er tit meget lange i spyt­tet, når det kom­mer til strategier.

Måske kan vi ikke altid krybe uden om de gen­nem­tyggede floskler og fly­vske fras­er, når vi formi­dler en strate­gi. Men hvad vi kan gøre er at ned­bryde betyd­ninger til noget helt konkret. Definere den mening, der gem­mer sig bag de store ord. For hold­er vi for­tolkn­ingsrummene for åbne, opstår der lige så mange opfat­telser af ordene, som der er medarbejdere. 

En øvelse, vi ynder at anvende i bro, når vi laver strate­gikom­mu­nika­tion, er noget så nørdet som ord­analyser. Det gør vi for at holde fast i de tiltænk­te betyd­ninger og sikre, at de ikke stikker af i den frie for­tolkn­ings navn.

Se på det her fik­tive eksem­pel, hvor vi som en anden per­fid neu­rokirurg dis­sek­er­er et strategiudsagn:

Illustration af en sætning hvor ordene vi, agil og forretning forklares

Kan du se effek­ten? Vi får konkre­tis­eret et ellers ret så uldent og buzzet udsagn. I den ideelle ver­den var for­mu­lerin­gen slet ikke så svævende. I den mere hen­sigtsmæs­sige udgave, var man gået uden om ord som agil’ og for­ret­ning’ og havde været mere konkret selv på den høje klinge. Men er udgangspunk­tet som i dette eksem­pel, må vi i det mind­ste sætte betyd­ningerne i bås. Et vigtigt træk, hvis alle medar­be­jdere skal følges i flok. 

Trim, barbér, dressér (blev der sagt!)

Og så lige en ekstra sprog­lig krølle på halen. Vær ikke bange for at bruge byde­former i din strate­gikom­mu­nika­tion. Byde­former er ord, vi fra dagligda­gen kender som fx hop, spis, løb, fløjt etc. 

Nok kan de lyde en anelse kom­man­derende og pegende i deres hen­ven­delses­form. Men forde­len ved dem er, at de: 

  • sikr­er direk­te appel til modtageren
  • vis­er retning
  • ind­kap­sler den ønskede handling
  • tvinger afsenderen til at tage still­ing til den ønskede handling.

Der er der­for intet til hin­der for, at du fx på adfærd­sniveau skriv­er Hav agen­daen print­et ud inden møder” eller Mød altid kun­den i recep­tio­nen”. Det vil blot skærpe din strategikommunikation.

Stikker din strategi i 1000 retninger? Vi kan hjælpe dig med at tæmme den

Står du over for en strate­giud­vikling? Eller har din virk­somhed allerede en strate­gi, der skal have et skub bagi? Måske fik vi det til at lyde såre sim­pelt i dette blogindlæg. Det er det langt fra. Men vi giv­er hellere end gerne en kop kaffe på Esplanaden og tager en snak om, hvor­dan vi kan hjælpe dig med at skærpe din strategikommunikation.

Christina er ansat i konsulenthuset bro.

Mød

Christina Hendel
Seniorkonsulent

Christina arbejder med strategi-, team- og lederudvikling. Og hvad end fokus er på at lande den næste forretningsstrategi, sikre bedre samarbejde i (leder)teamet eller sætte spot på individuelle udviklingsområder, designer og faciliterer Christina forløb, der udfordrer status quo og får individer og organisationer til at rykke sig.

Hun holder desuden oplæg og workshops om bl.a. forandringsledelse, feedbackkultur og samarbejde. Og så tager hun altid gerne en snak med dig eller dit team om personprofiler – Christina er nemlig certificeret i MBTI-profilen og Hogan-assessments.