Mentalisering: Send tankerne i træningscenter - og styrk dine arbejdsrelationer

Af Helle Bro

Før jeg for alvor åbner dette blogindlægs pandoraæske op for dig, må jeg så lige starte med at be’ dig om at lægge dig godt til rette? På vores behagelige bro-briks? Den er lavet af blød, blå velour og kan få hver en fiber af din krop til at slappe heeeeelt af.

Og nej, jeg er hverken ude i et hypnotisk eller terapeutisk ærinde. Jeg drister mig heller ikke til at sætte beroligende panfløjtemusik på i baggrunden. Faktisk vil jeg ha’ dig til at træne. På den helt rolige måde. I et tankeeksperiment, hvor det er din mentale tilstand, der skal på arbejde.

Jeg vil be’ dig om at overgive dig til en hypotese. Et tænkt eksempel. Et scenarie, som du måske kan genkende fra dit professionelle liv.

Nu til hypotesen

Du er mødt for sent ind på job en regnfuld tirsdag morgen, og du ligner lidt en druknet golden retriever til det vigtige kundemøde, du lige er braget ind i. Din morgen har været hektisk, og du prøver at genvinde en rolig puls, efter du er halset på arbejde.

Din kunde, som du kender godt, sidder snorlige og vandkæmmet foran dig. I skal nu i gang med at planlægge den vigtige opgave, I har i støbeskeen. Kunden, der plejer at være imødekommende, gransker dig nøje fra den anden side af bordet. Han virker mere tilknappet end normalt.

Sædvanligvis har I en god samtale med hinanden, men i dag er dialogen lidt som en besværet polka med tunge træsko over dansetæerne. I kommer til at afbryde hinanden i hver anden sætning, og han afviser de forslag, som du ellers så konstruktivt bringer på bordet. Hans sagte, utålmodige tromlen i bordet med fingerspidserne bliver rytmen til din urolige hjerterytme, og du fortvivles over dagens manglende kemi.

For et øjeblik svæver du ud af situationen og betragter dig selv udefra. Din dumme morgen. Og den mentale uro, som har slæbt sig hele vejen med dig på job. Parallelt med det prøver du at se din kunde indefra og forstå, hvad den korte lunte kunne handle om. Var det noget med, at han havde fået et større ansvarsområde i virksomheden? Er hans afvisende facon måske et udtryk for, at han er under et øget præstationspres? Ser han, at du er diffus, mens han har brug for, at du er skarpere end nogensinde før?

Du vender tilbage til samtalesituationen og forsøger nu at skabe ro i dialogen. Du lytter på hans input – uden at komme med forslag i dit febrilske forsøg på at dække over din egen forvirring. Du lader ham tale ud, og samtalen bliver langsomt mere harmonisk.

Da I rejser jer for at sige pænt farvel, spørger du interesseret ind til hans nye ansvarsområde. Den mørke sky for hans ansigt letter lidt, mens han forklarer dig, at der er mange nye krav at forholde sig til – og at dette projekt er en vigtig start for hans nye position. Du forsikrer ham om, at der er styr på leverancen, og I tager afsked i en god og konstruktiv ånd …

Ingen buzz. Bare dybt seriøs børnepsykologi

Nu må du godt sætte dig op igen, ryste hypotesen af dig og komme tilbage til virkelighedens verden. Jeg kan nu afsløre for dig, at den øvelse, vi lige har været igennem, kaldes for mentalisering. Ment’a’hva’for’noget, spørger du måske? Mentalisering, sagde jeg rigtignok.

Og før du giver efter for trangen til at fælde den hårde bullshit-dom, må jeg hellere lige skynde mig at vaccinere: Nej, mentalisering er ikke et nyt poppet buzzword, som har bidt sig fast i struben på et virksomheds-vokabular, der efterhånden er forurenet med mange luftige og uigennemskuelige ord. Det er faktisk et ganske seriøst begreb, som vi i al ydmyghed har lånt fra børnepsykologien.

Mentalisering har rødder i 90’ernes studier af børn og deres evne til at forstå egne og andres følelser. Og selvom begrebet mest af alt har hjulpet desperate og metaltrætte forældre med konflikthåndtering over leverpostejshapsere og lusekure, kan det i allerhøjeste grad anvendes som forståelsesramme i andre sammenhænge.

Jeg slår personligt et slag for, at mentalisering kan hjælpe dig med at navigere mere smidigt og friktionsfrit i dit professionelle liv. Give dig et mere pragmatisk tankesæt, der gør dig i stand til at møde dine arbejdsrelationer med åbent sind og evnen til at sætte dig i andres sted. Og det er utvivlsomt en evne, der vil hjælpe dig til bedre samarbejder og klogere beslutninger.

Så ja, min påstand er, at mentalisering absolut har en eksistensberettigelse i dit arbejdsliv, selvom metoden oprindeligt har kredset om børneopdragelse. Og lad mig nu prøve at gøre dig endnu klogere på, hvad mentalisering egentlig er – og hvordan du kan træne dine tanker til at betragte dig selv udefra, alt imens du forsøger at forstå din kollegas, kundes eller samarbejdspartners indre. Deres mentale velbefindende – eller mangel på samme.

Zoom ud. Mens du zoomer ind

Hvis jeg skal koge hele idéen med mentalisering ned til én linje, der kan gøre begrebet ret, vil det være følgende: Kunsten at se sig selv udefra og andre indefra. En mere poetisk udlægning af samme budskab lyder sådan her: At have sind på sinde.

Begge fraser sværmer om din evne til at aflæse andre menneskers mentale tilstand, mens du ser på dig selv med en vis armslængde. Mentalisering er simpelthen evnen til at svæve ud af en samtalesituation – mens den sker – og betragte både dig selv udefra og din professionelle partner indefra. Øvelsen skal give dig en bedre forståelse af de dynamikker, der er på spil mellem dig og den anden – og de mentale tilstande, der ligger bag jeres adfærd.

Den dobbeltbevægelse, som du udsætter din tankestrøm for, når du mentaliserer, er ikke nem. For dét at mentalisere kræver langt mere end at reflektere. Du skal nemlig ikke blot registrere og konstatere intuitivt med tankens kraft. Det gør vi pr. automatik hele tiden. Du skal forsøge at forstå intentionen bag handlingen og aktivt afkode de følelser, tanker, ønsker og intentioner, der svirrer i luften mellem dig og den anden. Og det er ikke nok at få tankens greb om de mentale tilstande. Du skal rent faktisk også handle på de konklusioner, du gør dig, når du mentaliserer.

Hvorfor kommer jeg til at tale i munden på min kunde? Hvorfor har jeg svært ved at søge øjenkontakt med ham til dette møde? Hvad skyldes hans tilknappede mine? Hvorfor tromler han utålmodigt i bordet? Og hvad kan jeg gøre ved det?

Det er den type spørgsmål, du stiller dig selv, når du mentaliserer. Mentalisering behøver ikke kun at have problemer og konflikter som udgangspunkt. Du kan også have gavn af øvelsen i mere neutrale situationer. Men det er klart, at der er noget på spil i konfliktzoner, og derfor bliver det mere nødvendigt at have sind på sinde, hvis negative energier lydløst siver ud mellem sidebenene på jer.

Mentale push ups og squats

I mentalisering forsøger du altså at forstå dine professionelle partneres motivationer, ønsker, behov og mål – alt imens du betragter din egen rolle og mentale tilstand i situationen. Lærer du at træne dine tanker til den kunst i dit arbejdsliv, vil du bane dig vej til større empati, forståelse og nærvær i dine professionelle relationer. Lad mig her tilbyde dig et træningsprogram, der vil gør dig skarp på mentalisering:

1. Sæt antagelserne i skammekrogen

Når du mentaliserer, skal du parkere fordomme og antagelser langt ude i ødemarken. Det fine ved denne øvelse er netop, at den gør forudindtaget indstilling og bedrevidenhed til skamme. Prøv så vidt muligt at se rent på din professionelle partner. Du kan naturligvis ikke slette tidligere oplevelser eller erfaringer fra hukommelsen, men du kan vælge at udfordre dem og være nysgerrig på at afsøge den reelle årsag til den andens adfærd. Det er svært. Rigtig svært. Men din evne til at være åbensindet vil bære frugt.

2. Skab zen midt i tankemylderet

Det tager mere end et øjeblik at mentalisere. Og dit tankemylder vil blive testet. I mentalisering skal du være i stand til at skille skidt fra kanel – dvs. at identificere tankernes karakter. Hvad er følelser? Hvad er ambitioner? Hvad er dine egne hensigter? Hvad er din samtalepartners motivationer? Når vi blot reflekterer, kan alle disse tanker være et stort virvar, men i mentalisering skal du være i stand til at adskille og kategorisere dem. Og det kræver øvelse, for der er kamp mellem din evne til at være nærværende i rummet og dit forsøg på at få styr på tankerne. Du skulle jo nødig ende med hvidt flimmer i øjnene, mens du strukturerer tankestrømmene.

3. Gør tanke til handling

Én af de mest centrale pointer ved mentalisering er, at dine tanker skal omsættes til reelle handlinger. Det er det, der gør øvelsen mere radikal og forpligtende end ren refleksion, hvor din tankestrøm flyder frit, mens den registrerer og konkluderer. Når du mentaliserer, skal du handle på dine observationer omkring dig selv og den anden. Husk derfor at reagere konkret på dine konklusioner, mens din mentalisering finder sted.

4. Gør tid til træning

Som du måske nok allerede nu har opdaget, er mentalisering en øvelse, der kræver træning. En vedvarende indsats, der styrker din evne til at træde ud af dig selv og betragte din adfærd udefra. Alt imens du ser – eller kvalificeret gætter på – hvad der rører sig i den andens indre. Og ja, det er lidt det samme som at tvinge sit dvaske korpus op om morgenen, fordi du ved den løbetur er go’ for dig. Det er et aktivt refleksionsarbejde, der kræver vedvarende opmærksomhed og observans.

Hvis du bruger disse egenskaber som mentale træningsværktøjer, vil du ganske enkelt blive både klogere og dygtigere til at forstå handlinger og reaktioner hos dig selv og dine professionelle relationer. Du vil blive skarp på de begrænsninger, frustrationer, motivationer og behov, der er uofficielle medspillere i jeres samarbejde.

Hjælp til at få sind på sinde?

Savner du flere gode råd til, hvordan du lærer kunsten at se dig selv udefra, mens du ser andre indefra? Eller vil du i virkeligheden bare gerne prøve at sidde på vores bløde, blå velourbriks eller droppe ind til en kop kaffe? Så giv et ring til mig, Cecilie eller Christina, som rådgiver i mentalisering i det professionelle liv.

Kom i kontakt

Helle Bro

Direktør

Helle er administrerende direktør og grundlægger af bro, og siden begyndelsen i 1999 har hun være ansvarlig for den strategiske udvikling og daglige drift af virksomheden.

Helle ved, hvad det vil sige at lede, og hun ved, hvordan man rådgiver andre til at navigere og agere i feltet. Derfor dedikerer hun sin tid til strategi-, team- og lederudvikling. Hun er ikke bange for at tage fat, hvor det gør ondt, hvis formålet er at skabe meningsfuld forandring. Og derfor fungerer Helle også som sparringspartner og rådgiver for topledere og executives i både danske og internationale organisationer. Helle er desuden hjemmevant i rollen som oplægsholder og keynote-speaker.